TEMP-TEAM står for solid erfaring, personlig kontakt med service i højsædet

Efter mere end 30 år på markedet er TEMP-TEAM en af de helt store spillere på det danske marked, og det har vi gjort os fortjent til – ved at være små og lokale.

Vi har med stor omhu undgået at blive en mastodont virksomhed ved at arbejde med mange og små afdelinger. Vi er i dag en landsdækkende organisation, der har en enorm lokal viden, og er samtidigt en del af en international koncern med  de nødvendige ressourcer i ryggen. Vi indgår i koncernen Juhler Holding A/S og er danskejet.

Arbejdsmarkedet, og dermed de mennesker vi arbejder med, rykker sig hurtigere end nogensinde men takket være en flad organisation, kan vi lynhurtigt tilpasse os nye vilkår og trends.

Mennesket i fokus

Denne holdning løber gennem TEMP-TEAM i alt, hvad vi foretager os. Vi elsker mennesker og de udfordringer, de giver os. Der er ikke to dage, som er ens, og der er ikke noget, der kører på rutinen.

Mennesker er forskellige - både hvad kompetencer og personlighed angår. En af vores styrker er at respektere disse forskelligheder i forhold til det arbejdsmiljø, vores kandidater og vikarer skal fungere i.

Virksomhedskultur

Det er utroligt svært at definere virksomhedskultur, men ser man på medarbejderomsætning og antal af ansøgninger vi modtager til interne, ledige stillinger, så ved vi, at vi har en god virksomhedskultur.

Vi har et sammenhold, og det ses tydeligt i den måde, vi samarbejder på,
og i den ånd der hersker  både i det daglige men også ved socialt samvær. 
Vores medarbejdere er hårdtarbejdende og dedikerede, og den holdning er med til at danne basis for vores succes.

 

Vi stiller store krav til os selv
 

Det er en del af vores slogan, og det er ganske korrekt. Vi forlanger, at alle vores medarbejdere yder deres bedste, da det efter vores overbevisning er den eneste vej til succes, og succes giver glade medarbejdere.