Outplacement

Et ordentligt farvel er også medarbejderpleje...

Mange arbejdsgivere ønsker at give opsagte medarbejdere de bedst mulige betingelser for at sikre, at de hurtigt kommer i job igen. Det viser arbejdsgiverens sociale ansvar og giver mulighed for at skabe en positiv afvikling i en meget vanskelig proces.

Lad TEMP-TEAM være med til at sikre, at medarbejderne på en positiv måde får overblik over deres kompetencer og fremtidige jobmuligheder.

Brug TEMP-TEAM som din samarbejdspartner, når du ønsker at give dine medarbejdere de bedste fremtidsudsigter.


_____________________________________________________________________________

 

”I forbindelse med en mindre omstrukturering i vores marketingafdeling, som bl.a. ledte til nedlæggelse af en stilling i afdelingen, valgte vi hos Ubisoft at benytte TEMP-TEAMs tilbud om outplacement. Min erfaring med dette forløb er yderst positiv.

Det er klart min fornemmelse, at TEMP-TEAMs professionelle rådgivning har hjulpet medarbejderen videre i sin fremtidige karriere. Endvidere har tilbuddet om outplacement-forløbet været medvirkende til vi i opsigelsesperioden stadig har en loyal, trofast og smilende kollega, som helt sikkert afslutter sit ansættelsesforhold på en positiv og optimal måde.

Udover det primære formål, at hjælpe en afskediget medarbejder videre, har forløbet også været medvirkende til, at den resterende del af personalet hos Ubisoft har fået styrket deres forståelse af, at en afskedigelse er noget vi tager alvorligt og behandler på den bedst mulige måde for den individuelle medarbejders fremtidige muligheder.”

Peter Weile, Adm. Direktør hos Ubisoft

 

_____________________________________________________________________________

 


 

”Jeg havde ikke gjort mig nogle tanker om, hvad forløbet skulle indeholde, men jeg synes at det var, hvad jeg havde brug for, og det har givet mig mod til at gå målrettet i gang med jobsøgning. Jeg har fået afdækket mine kompetencer – både personligt og fagligt. Min konsulent har været super god til at lytte til mine behov og til hver enkelt samtale taget udgangspunkt i, hvor jeg har været i forløbet. Jeg har på den baggrund fået nogle værktøjer, som jeg kan få glæde af fremover.

En Master Person Analyse har givet mig et meget godt billede af, hvem jeg er, og hvordan jeg handler.”

Udtalelse fra en kandidat, der har været igennem et Outplacement-forløb i Herlev

 

 

Vi tilbyder følgende grundpakke:

- afdækning af personlige og faglige kompetencer

- præsentation af arbejdsmarkedet i dag

- assistance ved udarbejdelse af ansøgning og CV

- gennemgang af jobsøgningskanaler

- rådgivning om efteruddannelse og karriereudvikling

- en afsluttende evalueringssamtale.